Algebehandling

Professionel algebehandling

Som bolig- eller virksomhedsejer er algebehandling et vigtigt initiativ, hvis du gerne vil undgå algebelægninger på bygningens tag og facade samt fliserne på ejendommen. Alger er nemlig ikke kun med til at forværre bygningens udseende – de kan også være en stor udfordring for dens generelle helbred.

Hos Crillesen & Sørensen har vi mange års erfaring med professionel algebehandling, og vi vil derfor gerne hjælpe dig med at få bugt med algerne en gang for alle. Du kan kontakte os her eller få et tilbud via nedenstående formular.

Få et tilbud på din opgave

Udfyld nedenstående formular for at få et uforpligtende tilbud på din opgave

Få et gratis tilbud - Landingpages inline

Hvad er en algebehandling?

Måske studser du over, hvad en algebehandling egentlig indebærer. 

Kort fortalt sørger en algebehandling for at fjerne og dræbe algerne på taget, facaden eller fliserne. Det sker ved hjælp af et algemiddel, der desinficerer det konkrete område og løsner smuds, alger og lav.

Derfor er algebehandling vigtig

Der er mange gode grunde til at prioritere algebehandlinger – både i private boliger, virksomheder, boligselskaber, ejerforeninger og andelsforeninger.

Ikke nok med, at alger medfører et slidt look, de kan også resultere i fugt og varige skader på såvel facader som tage. Derfor er det vigtigt, at du ikke skaber gode vilkår for, at algerne kan udvikle sig og leve sit eget liv. I stedet skal du hente professionel hjælp til at bekæmpe dem eller tage sagen i egen hånd, så de ikke når at forårsage slemme skader på din ejendom.

Som prikken over i’et resulterer en algebehandling i et flot slutresultat, hvor taget, facaden eller fliserne ikke længere er præget af et grønt, slidt look. Det er en win-win-situation, hvis du spørger os.

Algebehandling af tag

En algebehandling kan blandt andet udføres på tage, der ofte bliver angrebet af alt fra alger til lav. Når vi laver algebehandlingen af dit tag, starter vi med at påføre et miljøvenligt algemiddel, der løsner alger og lav. Derefter skal midlet have lov til at virke i et stykke tid, før du kan få glæde af resultatet.

Ved de fleste behandlinger vil resultatet allerede blive synligt efter nogle måneder, hvor belægningerne slipper og efterlader en flot tagoverflade.

Hvis dit tag har brug for en mere dybdegående behandling, kan vi udføre en hedvandsrensning og en efterfølgende imprægnering af taget. Hvad lige netop dit tag har brug for, sørger vi for at vurdere, så du ender med at få den mest optimale løsning, der er skræddersyet til dine behov.

Algebehandling af facade

Hos Crillesen & Sørensen tilbyder vi også algebehandlinger af facader, heriblandt murværk og træværk.

Vi oplever, at det særligt er vigtigt for virksomheder, at deres bygninger er pæne og præsentable, når nuværende og potentielle kunder lægger vejen forbi. Lige netop alger kan påvirke facadens samlede udtryk, og derfor er det en god idé at få fjernet dem hurtigst muligt, så bygningen igen er præsentabel.

Ligesom ved algebehandlinger af tage bruger vi også et miljøvenligt algemiddel, når vi behandler facader. Midlet løsner smuds, alger og lav og hæmmer desuden algernes rødder.

Du kan se den fulde effekt af behandlingen efter tre til otte måneder, hvor belægningerne langsomt har sluppet deres tag i facaden. I visse tilfælde kan det være nødvendigt med en efterfølgende facaderens, der skyller belægningerne væk.

Algebehandling af fliser og belægningssten

Fliser og belægningssten kan også blive ramt af alger, og det kan hurtigt resultere i et grimt syn, når man træder ind på den konkrete ejendom. Derfor tilbyder vi også algebehandling af fliser og belægningssten, hvis de har været – eller inden de bliver – udsat for alger. Få gerne foretaget algebehandlingen i god tid – især hvis fliserne eller belægningsstenene er nye. På den måde sikrer du, at de holder sig pæne, og at de ikke bliver udsat for et omfattende angreb fra alger.

Når vi laver en algebehandling af fliser og belægningssten benytter vi os ligeledes af et miljøvenligt algemiddel, der sikrer, at algerne ødelægges effektivt, men skånsomt.

Hvornår skal behandlingen udføres?

En algebehandling udføres bedst under de rette vejrforhold. Det betyder, at særligt forårs-, sommer- og efterårsmånederne giver gode forhold for algebehandlinger. Er temperaturen derimod under frysepunktet, er det som udgangspunkt ikke optimalt at få foretaget en algebehandling.

Eksempelvis er der mange, som vælger at få udført algebehandlinger i løbet af foråret, så boligen eller virksomheden står klar til de solrige sommermåneder.

Hvor ofte er algebehandling nødvendig?

Det kan være meget forskelligt, hvornår det er nødvendigt at få foretaget en algebehandling af ejendommens tag, facade eller fliser. Det optimale antal afhænger nemlig af, hvordan tilstanden på det, der skal behandles, er, og herunder hvor nye materialerne er.

Eksempelvis anbefaler vi, at du – som udgangspunkt – får foretaget en algebehandling af dit tag en gang om året. Har du fået etableret et helt nyt tag, er det dog ikke sikkert, at dette er nødvendigt. Her kan en algebehandling en gang hvert andet år være rigeligt.

Ikke desto mindre er det en fordel at fokusere på at forebygge frem for at bekæmpe algeproblemer. Derfor er det en god idé at få foretaget en algebehandling årligt, så både alger og mos bliver forhindret i at vokse. På den måde sikrer du også, at såvel taget som facaden ikke får alvorlige skader, der i sidste ende kan resultere i dyre omkostninger.

Hos Crillesen & Sørensen står vi klar til at guide dig og give dig gode råd til, hvor ofte lige netop dit tag, din facade eller dine fliser har brug for en algebehandling.

Kan du tage sagen i egen hånd?

Du kan godt selv kaste dig ud i at foretage en algebehandling. Dog er der mange, som overlader opgaven til professionelle, fordi algebelægninger kan være svære at få bugt med. Derudover har professionelle det helt rette udstyr, korrekt viden og effektive – men skånsomme – algemidler, der sikrer et godt slutresultat.

Hvis du beslutter dig for at kaste dig over projektet på egen hånd, anbefaler vi, at du undersøger emnet til bunds og eventuelt rådfører dig med en professionel først.

Miljøvenlig algebehandling

Hos Crillesen & Sørensen har vi et ansvar for at passe på miljøet så godt, som vi kan. Det gælder også, når vi laver algebehandlinger.

Derfor benytter vi os af et miljøvenligt algemiddel, der er skånsomt over for såvel miljøet som den konkrete overflade. At algemidlet er miljøvenligt har ikke indflydelse på slutresultatet – det bliver lige så flot, som hvis vi benyttede os af mere miljøskadelige midler.

Få en abonnementsløsning

Vil du gerne komme algerne til livs en gang for alle? Så tøv ikke med at kontakte os her. Vi kommer efterfølgende forbi dig for at give dig et tilbud, der matcher dine behov og ønsker.

Derudover tilbyder vi algebehandlinger på abonnement, så du kan lægge bekymringerne for alger helt på hylden. Vi ved nemlig, at det er et problem, der vender tilbage år efter år for mange af vores kunder.

Hver abonnementsløsning udregnes individuelt.

Hvorfor vælge Crillesen & Sørensen?

Hos Crillesen & Sørensen har vi mange års erfaring med professionelle algebehandlinger. Desuden er vi specialister i spartling, filtopsætning og malerarbejde, og derfor ved vi, hvor vigtigt et flot slutresultat er for vores kunder. Vi sætter således en ære i at udføre vores arbejde til perfektion, så vi kan leve op til vores rolle som eksperter i finish.

Frem for alt sætter vi vores kunder i centrum, hvilket betyder, at vi altid skræddersyer løsninger og tilbud til deres individuelle behov. Det allervigtigste for os er nemlig tilfredse kunder – både undervejs i processen, men også når vi er færdige med den konkrete opgave.

Kontakt os allerede i dag for at høre, hvad vi kan gøre for dig. Du kan også lære os bedre at kende her.